Kvæsthusgade 3C, 4., 1251 København K
Over byens tage med elevator, privat tagterrasse og flere altaner …
Heroppe har byen en anden rytme. Tagene, tårnene og himlen. Øverst i en smuk ejendom fra 1919 ligger 135 kvadratmeter med lys, luft og en særlig ro. Ejendommen blev i 2017 omdannet til ejerlejligheder. En gennemgribende renovering og nænsom restaurering gav huset nyt liv med respekt for det gamle. Historien er stadig til stede. Også her på fjerde sal, hvor markante bjælker giver rummene karakter, og mere end tre meter til loftet lader lyset få plads. Fra lejlighedens hjerte fortsætter hjemmet ud på en privat tagterrasse på ca. 25 m2. Solrig og ugeneret. Et rum under åben himmel, hvor morgen gerne må blive til formiddag, og middagen vare lidt længere, mens byen skifter lys. Tre sydvendte altaner giver flere steder at åbne døren mod dagen. Ejerforeningen er sund og veldrevet. Resten finder man lige uden for porten. Amalienborg, havnen, Sankt Annæ Plads, restauranterne, kulturen og alt det København, man gerne vil være tæt på - uden at have det helt inde i stuen. Det er mondænt uden at gøre væsen af sig. Centralt uden at føles hektisk. Og privat på en måde, der er sjælden midt i byen.
| KONTANT | 17.995.000 DKK |
| EJERUDGIFT /MD | 9.665 DKK |
| BOLIGAREAL | 135 m2 |
| VÆRELSER | 5 |
| ENERGIMÆRKE | C |
| EJENDOMSTYPE | Ejerlejlighed |
| BYGGEÅR/OMBYGGET | 1919 / |