Rodelundvej 13, 8680 Ry

Unik naturejendom i hjertet af Søhøjlandet …

Midt i Søhøjlandets smukke natur ligger denne enestående ejendom på 54,5 hektar med kuperet terræn, gammel løvskov, græsningsarealer og marker. Jorden ligger samlet omkring gården uden gennemskærende veje, omgivet af de store skovområder omkring Ry og Silkeborg - og giver direkte adgang til ridning, vandring og cykelture. Ejendommen byder på et rigt dyreliv og fremragende jagtmuligheder med råvildt, dåvildt, kronvildt, harer samt ænder og gæs ved egen sø. Med sit alsidige terræn og varierede natur har ejendommen et stort potentiale som natur- og jagtejendom, juletræs- og skovejendom samt hesteejendom. Den harmoniske 4-længede gårdsplads byder på fine detaljer, og stuehuset på 250 m2 fremstår velholdt og indbydende. Med sydvendte rum, et dejligt lysindfald og en fantastisk udsigt til Danmarks højeste punkt, er det et hjem, hvor man kan nyde naturens ro og skønhed hver dag. Ejendommen ligger fredeligt tilbagetrukket fra offentlig vej, kun 1,5 km fra Gl. Rye og 3,5 km fra Ry, med cykel- og skovsti direkte fra ejendommen. Området har velfungerende børnehaver og skoler, et levende handelsliv samt gode togforbindelser til Silkeborg, Herning, Skanderborg og Aarhus.

KONTANT 16.200.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 4.598 DKK
BOLIGAREAL 250 m2
GRUNDAREAL 544826 m2
VÆRELSER 10
ENERGIMÆRKE B
EJENDOMSTYPE Landbrugsejendom
BYGGEÅR/OMBYGGET 1833 / 2022
HENT SALGSOPSTILLING

NANNA FREDERIKKE JUHL

nanna@nemethjuhl.dk

+4542910881