Jægersborg Alle 61A, 2920 Charlottenlund

266 etagemeter med sydvendt have i hjertet af Charlottenlund … 

Tilbagetrukket fra Jægersborg Allé, for enden af sin egen allé, ligger huset næsten gemt på en 1.120 m2 stor og solrig grund med god plads til parkering af flere biler. Grønt omkring sig. Sol over haven. Og lige tilpas langt fra alléen til, at man hurtigt glemmer, hvor tæt på alting man egentlig er. De 266 veldisponerede etagemeter har været under ekstra kærlig behandling. Der er åbnet op, skabt loft til kip, etableret gulvvarme og sat store vinduespartier i. Resultatet er åbne og generøse leverum med masser af lys og en rumlighed, der får huset til at føles større, end kvadratmeterne fortæller. Køkken og stue samler huset og åbner direkte mod den sydvendte terrasse, hvor ude og inde smelter ubesværet sammen. Et sted til morgenkaffen, de lange middage og de aftener, hvor man bliver siddende lidt længere. Indenfor er materialerne velvalgte. Snedkerkøkken i røget eg, et praktisk grovkøkken, tre reelle soveværelser, to badeværelser og gæstetoilet. Underetagen er højloftet og tør, hvilket gør den særdeles anvendelig. Jægersborg Allé ligger lige dér med alt det, man holder af ved Charlottenlund. Butikkerne, slagteren, fiskehandleren, caféerne, hverdagslivet. Bernstorffsparken og Charlottenlund Slot lige om hjørnet. 

KONTANT 19.995.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 13.742 DKK
BOLIGAREAL 176 m2
KÆLDERAREAL 90 m2
GRUNDAREAL 1.120 m2
VÆRELSER 5
ENERGIMÆRKE C
EJENDOMSTYPE Villa
BYGGEÅR/OMBYGGET 1971 / 2023
HENT SALGSOPSTILLING

NANNA FREDERIKKE JUHL

nanna@nemethjuhl.dk

+4542910881