Kvæsthusgade 3, 3., 1251 København K

Øverst oppe. Badet i lys. Med kig til himmel og vand … 

Der er adresser, man vælger for det, der ligger omkring dem. Og hjem, man vælger for den følelse, man får, når man træder indenfor. I denne fine lejlighed mødes de to. Øverst på tredje sal er der himmel over hverdagen og vand mellem husene. Tage, som lyset bevæger sig hen over. Solen finder vej ind og flytter sig stille over fladerne. I en æstetisk ejendom fra 1751 ligger 135 veldisponerede kvadratmeter med stoflighed, luft og en særlig ro. I 2017 blev huset gennemgribende renoveret, nænsomt restaureret og omdannet til ejerlejligheder. Med blik for det gamle og plads til livet, som det leves nu. Ejerforeningen er sund og veldrevet. Også den del er der ro omkring. Uden for porten ligger Amalienborg, vandet, Sankt Annæ Plads, restauranterne, kulturen og alt det København, man gerne vil være tæt på - uden at have det helt inde i stuen. Det er mondænt uden at gøre væsen af sig. Centralt uden at føles hektisk. Og privat på en måde, der er sjælden midt i byen.

KONTANT 13.500.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 6.186 DKK
BOLIGAREAL 135 m2
VÆRELSER 3
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE Ejerlejlighed
BYGGEÅR/OMBYGGET 1751 /
HENT SALGSOPSTILLING

NANNA FREDERIKKE JUHL

nanna@nemethjuhl.dk

+4542910881