Vejby Strandvej 45, 3210 Vejby
Sommerhusdrøm med plads til hele familien …
Her får du et nybygget sommerhus med alle moderne bekvemmeligheder, æstetisk formidlet, og en generøs og gennemtænkt rumindretning, der giver plads til både fællesskab i de åbne rum og tilbagetrukkenhed i de private gemakker - med plads til hele otte sovende gæster. Her får man alt, hvad hjerte begærer. Ude som inde. Kun 300 meter fra privat stand og blot 40 minutter fra byen. Her er loft til kip, massive Douglas plankegulve, gulvvarme overalt, snedkerkøkken, badekar, udendørs bruser med varmt og koldt vand – og så er huset helårsisoleret, så det kan nydes året rundt. Selv på de kolde og stille gråvejrsdage er det et sted, hvor sommerferiestemningen er evig. Med den store hårdtræsterrasse kan alle finde en plads i solen - eller en fredelig plet i skyggen under et træ i den store, lukkede have, der er fuldkommen privat. Her er også petanquebane, køkkenhave med hasselhegn, gamle frugttræer, drivhus samt udebelysning i haven, som styres via sensor og app. Her er tænkt på alt, for ingen skal mangle noget.
KONTANT | 10.995.000 DKK |
EJERUDGIFT /MD | 2.660 DKK |
BOLIGAREAL | 142 m2 |
GRUNDAREAL | 1166 m2 |
VÆRELSER | 4 |
EJENDOMSTYPE | Fritidshus |
BYGGEÅR/OMBYGGET | 2024 / |