Blegdamsvej 4B, st.tv., 2200 København N

Byhusfornemmelse i stille baggård ved Sankt Hans Torv med privat, solrig gårdhave og tagterrasse … 

Man skal næsten vide, at den er her. For bag gadens liv, gennem porten og inde i en stille gård ved Sankt Hans Torv, gemmer sig 145 kvadratmeter, der ikke rigtig føles som en lejlighed. Mere som et byhus midt i København. Med knap tre meter til loftet, egen privat, solrig gårdhave og ovenikøbet en privat tagterrasse. Det er kombinationen, der gør stedet så usædvanligt. Gårdhaven trækker grønt og udeliv helt ind i boligen og bliver i sommerhalvåret et ekstra rum. Og oppe på tagterrassen venter endnu et privat uderum med himlen over sig. Ejendommen er fra 1859 og blev gennemgribende renoveret i 2016. Heldigvis med respekt for det, der var værd at bevare. Historien er stadig til stede, men har fået selskab af nutidens komfort, gode materialer og gennemtænkte detaljer. Ejerforeningen er sund og veldrevet. Og så er der beliggenheden. Sankt Hans Torv lige om hjørnet. Søerne den ene vej, Assistens Kirkegård den anden. Kaffe, vin, middag, indkøb og alt det andet, man holder af ved Nørrebro, ligger inden for ganske få minutters gang. Man bor midt i København - og alligevel tilbagetrukket og bemærkelsesværdigt stille.

KONTANT 13.750.000 DKK
EJERUDGIFT /MD 6.695 DKK
BOLIGAREAL 145 m2
VÆRELSER 3
ENERGIMÆRKE C
EJENDOMSTYPE Ejerlejlighed
BYGGEÅR/OMBYGGET 1859 / 2016
HENT SALGSOPSTILLING

NANNA FREDERIKKE JUHL

nanna@nemethjuhl.dk

+4542910881